torsdag den 30. oktober 2008

Martin A. Hansen

Det er jo teologi som smør for mine små ører, tænkte jeg for mig selv, da jeg sad og læste "Løgneren" for første gang i mit liv.

"Blomster skal som alle Ting der betyder noget gro i selve Sproget og være levende der, komme vort Liv ved, før vi spiller lærde, før vi spiller Videnskab."

Det er jo en vanvittig god bog!
Så smuk og så klog og så ond og så god og poetisk og og og og og.
Verdens bedste bog.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

"Nej, ser du Natanael, man opdager jo, at man ikke fortæller saa godt for sine Vægge her i Stuerne..."

Åh ja, det er absolut en af verdens bedste bøger. Jeg har en udgave fra 1951 med tegning af Ib Spang Olsen på forsiden, som min morfar så siden har bundet smukt ind med guldskrift på sit bogbinderkursus. Det er en af mine skatte. Den bør genlæses mange gange

Marie Ladefoged sagde ...

Den udgave har jeg aldrig set. Det lyder virkelig som en skat.
Min er fra Gyldendals bogklub, 1969, med illustrationer af Sven Havsteen-Mikkelsen - også meget smukke.
Jeg må prøve at støve en ældre version op og se de oprindelige illustrationer.
Ja, det er bare en helt fantastisk bog. Man bliver bare så rørt, det er så klogt. Jeg må læse den igen.

Anonym sagde ...

Det er mest en skat, fordi morfar har bundet den så flot ind med læderryg og det hele - og ladet Ib Spang Olsens forside blive inde i bogen...

jeg tror også lige, jeg læser den igen!!! ;-)

Martin Glaz Serup sagde ...

Ja, jeg må også læse den igen, det forstår man, det er jo et smukt! og sandt! citat, det du fremhæver Marie, det er mange år siden jeg læste den, det var i Prag...

Marie Ladefoged sagde ...

Ja, man må læse Løgneren i Prag og Kafka på stranden ved Sandøs kyst! Og hvis der ikke er sådan et sted som Sandø, så bliver jeg stiktosset! :-)