Kafka Marathon

Så var der Kafka marathon på LitteraturHaus her i onsdags. En aften, arrangeret af Birte Kont, Jonathan Schwartz og Paul Opstrup. Folk var mødt talstærkt op til et arrangement, som må siges at være et af LitteraturHaus' flagskibe.
En veloplagt paul Opstrup bød velkommen, og Birte Kont åbnede aftenen med at præsentere den jødiske Kafka for os. Her mødte vi den personlige Kafka, den Kafka som skrev et brev til sin far, den Kafka som måske er mindst kafkask, men mere Kafka end den K, vi ellers kender. Det var en rigtig god måde at starte aftenen på, og vi nærmede os Kafka, som er så vedrørende, men også langt væk. Billederne, projiceret op på væggen, understøttede dette.
Dernæst fulgte forskellige indslag med diskussion, oplæsning af Kafkas og forfatternes egne værker samt to helt og aldeles sublime, vidunderlige musikalske indslag. Til sidst fik publikum mulighed for at stille spørgsmål og give sit besyv med.

Musikken var helt klart den største oplevelse for mig den aften. Anna Gwozdz (violin) og Carol Conrad (flygel) leverede helt enestående musikstykker fra Theresienstadt. De spillede sig i hvert fald ind i sjælen på mig, og jeg vidste ikke engang, at jeg var til kammermusik.
Thomas Boberg bidrog stærkt til at holde aftenens røde tråd og brillierede med at kalde K for en slambert, hvilket han jo egentlig også er, altså K, ikke forfatteren. Thomas Boberg er sgu god, det må jeg indrømme, så må jeg måske trække påstanden om det begyndende matriarki tilbage. (Men i samme åndedrag kommer jeg i tanke om den skønne Ursula Andkjær Olsen, hvis nye digtsamling, jeg fluks må skynde mig at læse.)
Og Lars Frost lyder åbentbart som den Kafka, jeg har inde i hovedet, der er et eller andet ved den snøvlende og drævende stemme, der minder mig om K og co. Han var aftenens dark horse, og skulle forestille at være Kafka-ignorant, men blev dog afsløret som endnu en afficionado, og det får mig til at spørge mig selv, om man overhovedet kan være en ordentlig moderne forfatter uden at have læst Kafka, og hvad nu hvis Max Brod havde valgt at være loyal og brændt alle værkerne, hvordan hulen havde den moderne litteratur så set ud, kan man overhovedet forestille sig en moderne forfatter uden K? Det er i hvert fald svært at forestille sig en Borges.
Jeg tror, noget stort ville være ødelagt, hvis Kafka med de store øjne aldrig havde været her. Og det er sagt med al respekt for Tjekov/Hemingway traditionen, som selvfølgelig også har sin berettigelse, bevares. (Helle Helle er forresten suveræn, men alligevel anorektisk, hun får mig til at savne K.)

Jonathan Schwartz rundede af før paneldebatten med at præsentere os for et fiktivt møde mellem Franz Kafka og Max Weber. Midt i hele arrangementet serverde han Gullasch à la Villa Tatra for hele banden, og vi fik tjekkisk øl til, eminent indslag, som satte en rigtig god stemning, der er et eller andet over det at spise sammen, det binder en forsamling sammen.
Dette arrangement er et af de arrangementer, som må få LitteraturHaus på finansloven, for filan da. En virkelig god aften i Kafkas tegn.