C.S. Lewis

Mere Christianity er skrevet af forfatteren til den berømte krønike om Narnia. Clive Stapels Lewis var Oxfordprofessor i gammel forstand med speciale i området renæssance og middelalderlitteratur, fantasyforfatter og ven med Tolkien, men han var også kristendomsforkynder og skrev bogen Mere Christianity - en samling essays og gamle radioudsendelser om kristendommen. Her giver han et bud på en kristendomsforståelse som lægmanden kan forstå, for han taler direkte og uden omsvøb. Punkt for punkt taler han om den kristne moral og den kristne synd.
Den største synd er stoltheden, ifølge Lewis. Men han skriver også om, hvor hulens svært det er at undgå at begå netop denne synd. For det er lettere ikke at bedrive hor og komme hviledagen i hu end ikke at være stolt af, at man udøver disse gode kristne dyder. Så hellere være fuld af fejl og kunne erkende det. Men denne forståelse af stoltheden indebærer ikke, at en far fx ikke kan være stolt af sin søn - denne form for stolthed skal blot læse som kærlighed: at han elsker sin søn, fordu sønnen prøver at være et godt menneske fx.
Alligevel taler Lewis om en perfektion, som Gud vil bringe os til. Men denne perfektion er ikke noget at være stolt af, i kristen forstand. Det er en perfektion, som går ud over følelser og får os til at være som sønnen, dvs. blive en del af Guds rige. Ja, det lyder jo meget "helligt" det hele, men Lewis inkluderer også tvivlerne og de ikketroende, slet og ret de mennesker, som prøver at komme ud over sin menneskelighed så at sige, den medfødte menneskelighed, der ligger i syndigheden, hvis synddigheden kan forståes som ondskab og stolthed og ikke nødvendigvis de mere bastante og håndgribelige synder.

Til sidst giver vover Lewis halsen og giver en kort indføring i teologi, skønt han er blevet advaret mod at gå ind i teologiske problemstillinger overfor lægmanden. Men Lewis er netop selv lægmand og forklarer komplicerede teologiske problemstillinger såsom Treenigheden og Guds perfektion, så en lægmand kan forstå det og samtidig ikke føler sig talt ned til.

Dette er bogen til de mennesker, som føler sig tiltrukket af kristendommen og måske allerede er kristne, men ikke har helt styr på, hvad det egentlig vil sige at være kristen i en moderne verden. Men når man læser bogen, skal man lige huske konteksten: at den er skrevet i England under 2. verdenskrig, og visse ting, såsom kvindens rolle i ægteskabet, kan man vælge at overhøre. Ellers en pragtfuld bog fra en stor formidler og historiefortæller.

Tove Jansson

Ja, jeg er sprunget ud som svenskofil med dertilhørende mumifili.
Når man læser Mumibøgerne på svensk slå man nemlig to fluer med et smæk: Man bliver lullet ind i det svenske sprogs poetiske klange gennem det forjættende mumiunivers, og man lærer, slet og ret, at læse på svensk.
"Trollkarlens hatt" er ifølge min mening en eminent lille bog. Den fortæller om den søde mumitrold, og det der skete en forårsmorgen i Mumidalen. Pludselig finder mumifamilien en mystisk hat, og så er ingenting længere, som det plejer - ligesom det plejer i Mumibøgerne. Man er fortryllet og med i begivenhedernes gang, når man læser med i denne lille bog. Og man gyser og glæder sig med dem. Det er så elskeligt, dette barnlige univers, befriet for kynisme med dens glæder og sorger og beskrivelser af væsener og natur.
Sådan starter bogen:
En grå morgon föll den första snön över Mumindalen. Den kom smygande tätt och tyst, och på några timmar var allting vitt.
Og sådan slutter den:
Och kanske lyckligast är Mumintrollet som med sin mamma går hem genom trådgården, just när månen bleknar i gryningen och träna rör sig lite i morgonvinden som kommer utifrån sjön.
Åh ja!