Den her by har stået i flammer. To gløder fra dengang brænder om kap med en gryende sol.
Det her værelse er gammeldags. Det er fyldt med tingeltangel, og der lugter af gammel røg.
Her er brunt som fløjl, og dagen er lang, når den er så stille, er ligesom træerne, der længes efter det, der er tabt, der aldrig kommer tilbage.
Ligesom dengang, jeg så en mand, og han kastede en sten, og den ramte mig midt i panden. Han var ved at bygge et stenskib, og det sank som et træ.
Og den her by kommer aldrig tilbage. Der er kun søvnen, der vugger som vandet, og butikkernes rav, der trænger dybere ind i mig.
Om natten sover jeg rastløst. Mit hoved er en stor ovn, der brænder, som jeg trykker ind mod puden, hvor jeg lukker øjnene i, som stod jeg pludselig midt i Gdansk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar