Der findes bøger, som kan gøre læseren til et bedre menneske og måske også til et klogere og lykkeligere menneske.
Richard Fords trilogi om sportsjournalisten og senere ejendomsmægleren Frank Bascombe kan tælles blandt disse bøger ifølge min mening. Jeg vil næsten gå så langt som til at kalde dem opbyggelige og altruistiske. Jeg har sjældent været i selskab med en mere sympatisk og intelligent fortællerstemme, det skulle da lige være Proust.
Derfor vil jeg anbefale alle at læse denne trilogi: "The Sportswriter", "Independence Day" og "The Lay of the Land". Gør jer selv den tjeneste.
Frank Bascombe fortæller om sit liv i løbet af tre årtier, men læseren møder ham i en fortættet periode omkring tre forskellige højtider, hvor man nærmest følger hans liv i realtid, mens han tænker tilbage på tiden, der er gået.
Der sker nogle svære ting i hans liv, men også nogle helt almindelige ting. Han beskriver livet via litteraturen, men forfalder ikke til naiv og letkøbt nihilisme. Istedet fortæller han, at livet ikke er så svært, som litteraturen nogle gang gør det til.
The world is a more engaging and less dramatic place than writers ever give it credit for being
FB fortæller om en tilstand, han betegner som: "Dreaminess" (ikke depression), og det er en tilstand, han prøver at komme ud af. Læseren møder et menneske, som hele tiden vil sit eget bedste, men også sine medmenneskers og læserens bedste. Men han er nogle gange i tvivl om, hvordan han skal være menneske, nu hvor han egentlig har lagt sig an på at forsøge at være et godt menneske. Jeg synes egentlig, det lykkes ham helt godt. Han er ærlig og stikker ikke sig selv blår i øjnene, med mindre det er nødvendigt. Og misforstå ikke: Bogen er ikke kedelig, den er derimod blændende godt skrevet og fanger samtidig læseren ind på bedste pageturner facon
Den mest læsværdige bog, jeg har stødt på længe.
