Sommerbøger skal vælges med omhu. For flere og flere er det krimiernes tid, men hvorfor ikke ligge under parasollen i solen og læse Novalis eller Edith Södergran. Læs de store, nu hvor verden er lys, så du bedre kan rumme det. Læs Kafka, læs Proust, læs Bulgakov, læs i Bibelen, læs digte, læs Thomas Tranströmer, Jacques Prévert, læs på et sprog, du ikke tror, du kan, men som du godt kan. Læs de græske tragedier på stranden. Du kan klare det, når solen skinner.
Køb en parasol. Læs udenfor. Dit hovede længes efter litteratur. Giv dig selv en bid af det.
mandag den 22. juni 2009
søndag den 17. maj 2009
Københavns internationale poesifestival 2009
Last weekend (14-16/5 09) the Copenhagen LitteraturHaus celebrated its fourth annual international poetryfestival. A number of poets from Denmark and abroad were invited and featured at the festival this weekend. One poet came as far as from Mongolia, which probably seems like far far away to most people, and so it is. This poet, named Ayurzana Gun-Aajav, read his own poems in his native tongue as well as in English, and this Mongolian language seemed made for poetry. And the audience was taught that the meaning of poetry often lies somewhere else than in meaning itself, meaning that poems do not have to be understood intellectually, but can be understood on a much deeper level, on a sensual level through the musical sound of the rhythm of the words, through the unsaid words in the poem. And this was a theme at this festival: The nonintellectuyal understaning of poetry - the real language of poetry which is poetry itself and crosses every border and language barriers.
To visit this poetryfestival meant to know the language of poetry or to learn this language and cross borders like some of the poets, like Antoine Cassar, Peter Wessel and Øyvind Rimbereid, who even wrote translingual poetry, mixing different languages such as English, Malthese, Spanish, Italian, Danish, German, Norwegian and French.
One poet who really dazzled me was the Bulgarian poetress Kamelia Spassova. A somewhat punk or wild or I don't know poet, happy and serious, but when she read her poetry aloud it was obvious that she captured her audience, especially in duet with Peter Laugesen's band Sing Vogel.
All in all an inspiring experience at yet another international poetryfestival at LitteraturHaus.
To visit this poetryfestival meant to know the language of poetry or to learn this language and cross borders like some of the poets, like Antoine Cassar, Peter Wessel and Øyvind Rimbereid, who even wrote translingual poetry, mixing different languages such as English, Malthese, Spanish, Italian, Danish, German, Norwegian and French.
One poet who really dazzled me was the Bulgarian poetress Kamelia Spassova. A somewhat punk or wild or I don't know poet, happy and serious, but when she read her poetry aloud it was obvious that she captured her audience, especially in duet with Peter Laugesen's band Sing Vogel.
All in all an inspiring experience at yet another international poetryfestival at LitteraturHaus.
mandag den 23. marts 2009
Richard Ford
Der findes bøger, som kan gøre læseren til et bedre menneske og måske også til et klogere og lykkeligere menneske.
Richard Fords trilogi om sportsjournalisten og senere ejendomsmægleren Frank Bascombe kan tælles blandt disse bøger ifølge min mening. Jeg vil næsten gå så langt som til at kalde dem opbyggelige og altruistiske. Jeg har sjældent været i selskab med en mere sympatisk og intelligent fortællerstemme, det skulle da lige være Proust.
Derfor vil jeg anbefale alle at læse denne trilogi: "The Sportswriter", "Independence Day" og "The Lay of the Land". Gør jer selv den tjeneste.
Frank Bascombe fortæller om sit liv i løbet af tre årtier, men læseren møder ham i en fortættet periode omkring tre forskellige højtider, hvor man nærmest følger hans liv i realtid, mens han tænker tilbage på tiden, der er gået.
Der sker nogle svære ting i hans liv, men også nogle helt almindelige ting. Han beskriver livet via litteraturen, men forfalder ikke til naiv og letkøbt nihilisme. Istedet fortæller han, at livet ikke er så svært, som litteraturen nogle gang gør det til.
The world is a more engaging and less dramatic place than writers ever give it credit for being
FB fortæller om en tilstand, han betegner som: "Dreaminess" (ikke depression), og det er en tilstand, han prøver at komme ud af. Læseren møder et menneske, som hele tiden vil sit eget bedste, men også sine medmenneskers og læserens bedste. Men han er nogle gange i tvivl om, hvordan han skal være menneske, nu hvor han egentlig har lagt sig an på at forsøge at være et godt menneske. Jeg synes egentlig, det lykkes ham helt godt. Han er ærlig og stikker ikke sig selv blår i øjnene, med mindre det er nødvendigt. Og misforstå ikke: Bogen er ikke kedelig, den er derimod blændende godt skrevet og fanger samtidig læseren ind på bedste pageturner facon
Den mest læsværdige bog, jeg har stødt på længe.
Richard Fords trilogi om sportsjournalisten og senere ejendomsmægleren Frank Bascombe kan tælles blandt disse bøger ifølge min mening. Jeg vil næsten gå så langt som til at kalde dem opbyggelige og altruistiske. Jeg har sjældent været i selskab med en mere sympatisk og intelligent fortællerstemme, det skulle da lige være Proust.
Derfor vil jeg anbefale alle at læse denne trilogi: "The Sportswriter", "Independence Day" og "The Lay of the Land". Gør jer selv den tjeneste.
Frank Bascombe fortæller om sit liv i løbet af tre årtier, men læseren møder ham i en fortættet periode omkring tre forskellige højtider, hvor man nærmest følger hans liv i realtid, mens han tænker tilbage på tiden, der er gået.
Der sker nogle svære ting i hans liv, men også nogle helt almindelige ting. Han beskriver livet via litteraturen, men forfalder ikke til naiv og letkøbt nihilisme. Istedet fortæller han, at livet ikke er så svært, som litteraturen nogle gang gør det til.
The world is a more engaging and less dramatic place than writers ever give it credit for being
FB fortæller om en tilstand, han betegner som: "Dreaminess" (ikke depression), og det er en tilstand, han prøver at komme ud af. Læseren møder et menneske, som hele tiden vil sit eget bedste, men også sine medmenneskers og læserens bedste. Men han er nogle gange i tvivl om, hvordan han skal være menneske, nu hvor han egentlig har lagt sig an på at forsøge at være et godt menneske. Jeg synes egentlig, det lykkes ham helt godt. Han er ærlig og stikker ikke sig selv blår i øjnene, med mindre det er nødvendigt. Og misforstå ikke: Bogen er ikke kedelig, den er derimod blændende godt skrevet og fanger samtidig læseren ind på bedste pageturner facon
Den mest læsværdige bog, jeg har stødt på længe.
Abonner på:
Opslag (Atom)